→ Genopbygning
og forsigtig vækst 1945-1958
Hvorfor var det vanskeligt at være dansk landmand i årene
efter Anden Verdenskrig?
·
1940’er-1950’er var landbrugsland
·
2/3 af dansk eksport = landbrugsvarer
·
Landbrug skaffede den valuta der var nødvendig
for at importere råstoffer og færdigvarer.
·
Man kunne ikke satse på landbrug hvis man håbede
på øget produktion og levestandard.
o
Europa kunne forsørge selv.
·
Rationalisering har siden 1945 været det stadige
krav til danske landmænd, hvis de ville overleve eller have del i
velstandsstigning.
·
Rationalisering i 1950’erne bestod især af mekanisering
à f.eks. traktor i
stedet for heste
o
Lønomkostningerne blev nedsat ved at over
100.000 mennesker eller ca. En fjerdedel af arbejdsstyrken forlod landbruget
fra 1945 ti 1958.
·
Første år efter besættelsen var hårde for
landbruget – mangel på foderstoffer, korn og kunstgøding og mangel på dollars
til import.
·
Først i 1950 nåede produktion samme størrelse
som før krigen.
I
1940’erne var den danske industri hovedsageligt små virksomheder, og
allerede i 1947 var den danske industri tilbage på det niveau som den
var på før krigen.
Marshallhjælpen og et meget friere marked i Europa, fik industrien en stor betydning, og fra 1947 til 1958 steg industriproduktionen med 60 %. Dog voksede antallet af dem der beskæftigede sig med industri kun med 10 %.
Industriens andel af landets eksport sted fra 20 til 35 % fra 1945 til 1958.
Marshallhjælpen og et meget friere marked i Europa, fik industrien en stor betydning, og fra 1947 til 1958 steg industriproduktionen med 60 %. Dog voksede antallet af dem der beskæftigede sig med industri kun med 10 %.
Industriens andel af landets eksport sted fra 20 til 35 % fra 1945 til 1958.