1. Hvilke truselsbilleder stod Danmark overfor efter
1850? Og vurder det danske forsvars tilstand og udfordring.
Forsvaret var svækket efter den første krig. Den
danske fra 1861 genoptog ejderpolitikken blev truslen fra de tyske stater
Prøjsen større. Faren for at blive inddraget i en krig mellem Storbritannien og
Rusland blev, med Københavns bombardement i 1807 i klar erindring, set som den
væsentligste trussel frem til slutningen af 1850’erne. Faren føltes
overhængende under Krimkrigen 1854- 1856, men aftog herefter. I takt med, at
den danske regering fra 1861 genoptog ejderpolitikken, blev truslen fra de
tyske stater, især Preussen, større. Der var mangel på officerer og dårlig
koordinering.
2. Beskriv de forsvarsmæssige udfordringer Dog
hvordan man tænkte forsvaret af Danmark.
Hertil kom det alvorlige og
politisk meget følsomme problem, at hæren omfattede et stort antal soldater fra
hertugdømmerne, der ikke følte nogen samhørighed med helstaten. Også flådens
materiel og fæstningsforsvaret var dybt forældede. Hertil kom en mangelfuld
uddannelse af især de højerestående officerer i mellemkrigsårene. Det var ikke
lykkedes at omstillestrukturen fra den enevældige topstyring; der var ikke
fortaget en fordeling af opgaver og placering af ansvar på de rette politiske
og militære niveauer.
3. Hvilke problemer var der forbundet med den
danske forsvarsstrategi og ressourceudnyttelsen?
Man satsede stort på danevirke og trænede at
centralisere sig et sted, dette går da i vasken pga. Frost, så man spredte
desværre herren udover hele Dannevirke og det medførte man gjorde alt andet end
man havde trænet.
4. Beskriv situationen i slutningen af 1863 og ind
i 1864, Hvad sker der politisk og hvordan går det forsvarsmæssigt
Man stoler ikke på Holsteinerne, så man
bruger ikke den hær man har stående dernede. D. 31 Januar går det galt. chefen
for den preussisk-østrigske hær anmoder om en dansk tilbagetrækning. Da Meza
afviser, går den preussiske hær over grænsen d. 1februar. Den 4. februar
beslutter man at rømme Danevirke.
5. Hvilken betydning for nationale spændinger inden
for hærens egen rækker? Og Hvad betyder det for den overordnede
forsvarsstrategi som helhed?
Man stolede ikke på Holstens mandskab, og
derfor blev de ikke mobiliseret i stedet for brugte man gamle danskere, det tog
lang tid og skabte problemer med disciplin. Hæren nåede ikke den størrelse som
det krævede at holde danevirke.
6. Beskriv den preussisk-østrigske angrebs plan og
fremstød ind i Danmark og hvilke udfordringer den danske forsvare stod overfor?
– gennemgå perioden fra 1. feb - 6. Feb.
1 feb. går de over grænsen ved floden
ejdern, de rykkede frem mod danevirke for at nedkæmpe den danske hær med at
flanke angreb, man ville angribe centrum for at fast holde den danske hær i
danevirke.
Derefter ville man angribe den østlige flanke
ved slien så man kunne komme over fjorden og angribe danevirke nord fra. D. 2
feb. angriber de overgangsstederne ved slien, men de bliver afvist ( de vinder
ikke angrebet ) d. 3 feb erobrer Østrig nogle vigtige punkter ved for terrænet ved danevirke. D. 4 feb beslutter man at
rømme danevirke. ( gøre det dagen efter ) d. 5-6 foregår et tilbage tog, men
hæren var utrolig træt . d. 6 feb bliver de indhentet af østrigerne men det
lykkes at slå angrebet tilbage og få sikret tilbage toget.
7. Opsummer årsagerne til rømningen af Dannivirke
og reaktionerne på rømningen?
Grunden til de gør det er fordi de indser
at de har tabt.
Det bliver ikke modtaget særlig godt.
Det udløste chok og vrede for bitrelse blandt
offentligheden og politikerne. Der kom voldsomme demonstrationer mod
kongefamilien og regeringen. General
demeza bliver afskedet.
