Industrialiseringen og Arbejderbevægelsen i Danmark

- Karen & Sofie Amalie

Industrialiseringen:

·      Tekst 6: Phyllis Deane: The First Industrial Revolution, 1965, Peter Ditlevsen, Den første industrielle Revolution, 1980 s. 81-84  

• jernindustrien var allerede på kapitalistisk basis → bomuldsindustrien og Tekstilindustriens forvandling var dog en overgang fra hjemmeindustri til kapatalistisk fabriksindustri
• jernet er en kapitalgode

·      Tekst 7: Francois Crouzet om Englands industrielle gennembrud, 1967

http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1159

• Den industrielle vækst i England i første halvdel af det 18. århundrede nået grænser, der ikke kunne passeres uden et teknologisk gennembrud, som stigning i befolkning og efterspørgsel fra 1740'erne gjorde tvingende nødvendigt.
• Opfindelser skulle erstatte knappe ressourcer (træ og arbejdskraft), med kul, damp og kapital (maskiner der sparede arbejdere).
• I Frankrig var der til gengæld ingen mangel på arbejdskraft, produktionen kunne øges i takt med efterspørgslen uden brug af drastiske innovationer.

·      Tekst 2: Europas Industriproduktion 1905-1913 = indeks 100

• Mere og mere industri i flere forskellige lande
• Mest industri i tyskland, 14,0% i 1913 → startede med intet

·      Tekst 4: Produktion af kul og brunkul 1820-1904

• Her kan vi også se at der op gennem årene blev produceret meget mere kul og brunkul → her var storbritaninen klart dem der produceret mest med en produktion på 230,4 millioner tons i 1904

·      Tekst 5: Jernbanen Længde i km. (alle tabeller fra www.systime.dk)

• Jernbanerne blev en del længere, danmark gik fra slet ikke at have nogen til at få en på 2.914 km.
• Rusland har den længste på 53.234, men tyskland er også godt med med en på 51.678

Arbejdernes rettigheder og levevilkår:

·      Tekst 3: Engelske arbejderboliger

• levevilkår → bor tæt, røg fra fabrikken, små baggårde
• sundheds problemer    

·      Tekst 8: Børn på fabric (http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=978)

• Børn er billigere end voksne → drenge kan arbejde på fabrikker med træ og stål, mens piger kan lave tændstikker eller sy.

·      Tekst 1: Befolkningstal i Europa og USA 1750-1910

• Befolkningstal stiger konsekvent fra 1750 til 1910
• Befolkningstal stiger i alle de Europæiske lande, dog stiger befolkningen i England og USA (især) markant.
• Folk lever længere, færre bønder.

·      Selvalgt tekst: Arbejderfamilien i byerne

(https://drive.google.com/folderview?id=0BwXPVCqXRQiLZnZzVXRmTjRXWmc&usp=sharing&tid=0BwXPVCqXRQiLZ3NhSUdlQUd0WkU)

• Arbejdernes levevilkår i Danmark

Arbejdernes oprør:

·      Tekst 9: Marx og Engels: Det kommunistiske Manifest 1848, Tiden 1976, s. 15-22

• Sociale og klassemæssige konsekvenser af industrialismens og kapitalismens fremvækst, og de peger også på de indbyggede modsætninger, der efter deres opfattelse er i kapitalismen.
• Bourgeoisiet(det var ikke længere nok med den feudale driftmåde) samler mere og mere produktionsmidlerne, ejendomsbesiddelsen og befolkningen,som før var splittet. Det har klumpet befolkningen sammen, centraliseret produktionsmidlerne og koncentreret ejendommen i hænderne på ganske få.

·      Tekst 10: Louis Pio: Indkaldelsen til Fælledmødet 1872 ”Maalet er fuldt” fra

(http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/louis-pio-maalet-er-fuldt-1872/)

• Førstkommende Søndag d. 5te Maj Eftermiddag Kl. 4 → afholdes paa Nørrefælled, efter Opfordring fra Arbejdere i alle Fag → et Folkemøde, hvortil alle Københavns og Omegns Arbejdere indbydes → København, d. 1ste Maj 1872.
• “Snart dages det, Brødre, det lysner i Øst!” → socialisternes march → ved møder og demonstrationer i arbejderbevægelsen.

·      Tekst 11: Lov om børnearbejde i Danmark 1873, www.pladstilosalle.dk

• kopiere den engelske lovgivning i Danmark i 1873.
• Blev mødt med protester:
• Det betænkeligt at gribe ind i forældremyndigheden,
• Dels havde fattige familier fortsat behov for børnenes indtægt.
• Børnearbejdet en social og en moralsk opdragende funktion.
• Virksomhederne ville have svært ved at klare sig uden børnenes arbejdskraft.
• Hvor meget børn på arbejde, hvor længe, adskilt spiselokale (for hygiejne), må ikke forlade skole for at arbejde og ministeriet kan forhøje aldersgrænse på fabrikker, der kræver hårdt fysisk arbejde.

·   

Disposition:

Hvordan forekom den danske industrialisering, og hvilke konsekvenser medførte den?

Vi vil redegøre for den globale industrialisering med fokus på Danmarks industrialisering. Vi vil analysere arbejdernes rettigheder og levevilkår globalt, men med fokus på den danske industrialisering, efter den urbanisering der forekommer i Europa på denne tid. Vi vil til slut diskutere hvilke konsekvenser arbejdernes oprør, der blev til arbejderbevægelsen, havde for industrialiseringen.