Arbejdsspørgsmålene

Beskrive det gamle partimønster i 1953

1)   Hvordan var styrkeforholdet mellem de fire gamle partier, samt hvad med kommunisterne

a.     De fire gamle partier var socialdemokratiet, det radikale venstre, det konservative folkeparti og venstre. De fire partier var sammen stærkere sammen og gik meget imod kommunisterne. Men sammenlagt var det:

                                               i.     Socialdemokraterne: 39%-42%

                                              ii.     Radikale: 5%-8%

                                            iii.     Konservative: 17%-20%

                                            iv.     Venstre: 21%-25%

b.     Kommunistpartiet havde størst magt i årene lige efter anden verdenskrig. De havde ikke nogen politisk indflydelse men i de år kunne de godt trække de mest venstreorienteret socialdemokrater over til deres parti.

2)   Hvordan var arbejdsmønstrene partierne imellem?

a.     Socialdemokraterne og radikale arbejdede sammen. Konservative og venstre arbejde sammen og dannede den såkaldte VK-regering.

3)   Hvilken politik førte socialdemokratiske ledede regeringer?

a.     De hævede skatterne og afgifterne for at indtjene flere penge til staten. Ca. det samme som man gør i dag.

Beskriv forandringerne i de poliske mønstre 1964-73

Social demokratiet var i modgang fordi at de ikke kunne trække så mange stemmer som forventet. I 1964 trådte RV ud af regeringen og rykkede sig Venstre. I 1966 valgte Socialistisk folkeparti at fordoble deres mandattal så de og Socialdemokratiet havde flertal i Folketinget. Socialdemokraterne var splittede fordi at de kunne meste en del af deres stemmer på højrefløjen, men de kunne jo også miste stemmer på venstrefløjen ved at lade vær med at samarbejde med SF. Jens Otto Krag valgte at danne en socialdemokratisk mindretalsregering i samarbejde med SF. De borgerlige vælgere forventede, at VKR regeringen skulle standse væksten i den offentlige sektor og sænke skattetrykket. Det lykkedes ikke. VKR regeringen måtte gennemføre nogle besparelser og måtte øge skattetrykket. For de borgerlige vælgere var VKR regeringen en stor skuffelse. Socialdemokratiet måtte vælge ny leder som så blev Anker Jørgensen.

Valget i 1973 – Jordskredsvalg og nye strømninger i dansk politik

a.     Valget i 1973 blev kaldt for jordskredsvalget, fordi det medførte at store ændringer i antallet og sammensætningen af partier i folketinget. Valget endte med at blive et stort nederlag for de fire gamle. Skredet betød at i 1973 skiftede næsten 44% af alle vælgere imidlertid parti, og det blev det allerstørste vælgerskred i dansk i historie. Ved de tidligere valg havde de fire gamle partier fået omkring 80-90 % af stemmerne. Det var mange ting som gjorde dette skred, blandt andet opstod der nogle nye partier, fx kristeligt folkeparti som så blev dannet i 1970.