Arbejdsspørgsmål

Det gamle partimønster i 1953



1) Hvordan var styrkeforholdet mellem de fire gamle partier, samt hvad med kommunisterne
a. De fire gamle partier var socialdemokratiet, det radikale venstre, det konservative folkeparti og venstre. De fire partier var sammen stærkere sammen og gik meget imod kommunisterne. sammenlagt så det sådan ud :
i. Socialdemokraterne: 39%-42%
ii. Radikale: 5%-8%
iii. Konservative: 17%-20%
iv. Venstre: 21%-25%

b. Kommunistpartiet havde størst magt i årene lige efter anden verdenskrig. De havde ikke nogen politisk indflydelse men i de år kunne de godt trække de mest venstreorienteret socialdemokrater over til deres parti. 

2) Hvordan var arbejdsmønstrene partierne imellem?
a. Socialdemokraterne og radikale arbejdede sammen. Konservative og venstre arbejde sammen og dannede den såkaldte VK-regering. 

3) Hvilken politik førte socialdemokratiske ledede regeringer?
a. De hævede skatterne og afgifterne for at indtjene flere penge til staten. Ca. det samme som man gør i dag.




Forandringerne i de politiske mønstre 1964-73

Social demokratiet endte i modgang i den periode. Det var fordi at I 1964 trådte RV ud af regeringen og nærmede sig i stedet for Venstre. 

I 1960 gled DKP ud af Folketinget, og et nyt parti SF. 

I 1960’erne og frem skete der et kulturskifte i Socialdemokratiet, på grund af Hans Hedtoft og H.C.Hansen rykkede de universitetsdannede akademikere frem. 

I 1966 valgte SF at fordoble deres mandattal så de og Socialdemokratiet havde flertal i Folketinget. Socialdemokraterne var splittede. De kunne miste en del af deres stemmer på højrefløjen, men de kunne også miste stemmer på venstrefløjen ved at undgå at samarbejde med SF. Jens Otto Krag valgte at danne en socialdemokratisk mindretalsregering i samarbejde med SF. De borgerlige vælgere forventede, at VKR regeringen skulle standse væksten i den offentlige sektor og sænke skattetrykket. Det lykkedes ikke. VKR regeringen måtte derfor udfører nogle besparelser og måtte øge skattetrykket. For de borgerlige vælgere var VKR regeringen en stor skuffelse. Socialdemokratiet måtte vælge ny leder Anker Jørgensen.





Valget i 1973 - jordskredsvalget



Valget i 1973 blev kaldt for jordskredsvalget, fordi det medførte at store ændringer i antallet og sammensætningen af partier i folketinget. Valget endte med at blive et stort nederlag for de fire gamle partier:
• Socialdemokratiet
• Venstre
• Det konservative Folkeparti
• Det radikale venstre

Skredet betød at i 1973 skiftede næsten 44% af alle vælgere imidlertid parti, og det markerede det største vælgerskred i dansk i historie. Ved de tidligere valg havde de fire gamle partier fået omkring 80-90 % af stemmerne.
Der var mange faktorer som medgjorde dette skred, blandt andet opstod der nogle nye partier, fx kristeligt folkeparti som blev dannet i 1970.