Nationalisme, Identitet og fædreland - Hanna, Benzon, Michelle og Anne D

Nationalisme

1.      Redegør for positive, negative og neutrale fortolkninger af ordet nationalisme s. 88.

I dagligdags sproget er nationalisme ofte et negativt ladet ord om den måde andre lader deres nationale identitet komme til udtryk. I faglitteraturens verden er det en neutralt ladet udtryk, som har været anvendt siden 1774, hvor man først hørte om det ny lanceret ord nationalisme af J.G Herder (preussisk filosof). Forskerne brugerordet nationalisme som et positivt ord som en ideologi der påstår at nationer består af befolkningsgrupper med fælles kultur og sprog og at nationen er den bedste form for fællesskab mellem mennesker.

2.      Beskriv forskellen mellem politisk og kulturel nationalisme s. 92-93. Fremlæg eksempler på begge former.

Beskriv forskellen mellem politisk og kulturel nationalisme s. 92-93. Fremlæg eksempler på begge former. Politisk nationalisme: Nationen er selve ideen om folket, der har ret til at styre sig selv. I ritualer og sange er nationens frie borgere hyldet, som dem der gav staten legitimitet. Det er folkets frie tilslutning til fælles lov, som er grundlaget for staten. I Frankrig er der politisk nationalisme. Det franske nationsbegreb er elitært og politisk. Kulturel nationalisme: Når sproget får en særlig rolle som nøgle til kulturen. Sproget er båndet til folket og traditionerne. I Tyskland er der kulturel nationalisme. Det tyske nationsbegreb er etnisk og kulturelt.

3.      Overvej hvorledes danskernes identitetsfølelse kan placeres i forhold til denne kategorisering?

 Danskernes identitetsfølelse er en kombination af kulturel- og politisk nationalisme.

Identitet

4.      Beskriv forskellige former for identiteter, national, politisk, social og kulturel.

Den nationale identitet er stærkere end den internationale. De nationale tilhørsforhold frem som en realitet, mens det internationale endnu mest var en idé. Identiteten er med til at skabe sammenhænge, både i hverdagen og i det samfund vi er en del af. Social identitet beskriver den del af menneskeligheden man er en del af. Arbejderbevægelsen var social identitet. Man fik en sammenhørighed og et fællesskab. Politisk identitet er hvilke ideologier eller parti du går ind for. Kulturel identitet omhandler hvilken kultur du stammer fra

5.      Hvilke identiteter er der koblet politiske eller territoriale krav til?

Den nationale identitet er tilkoblet territoriale krav – man skal være født i Danmark for at være dansker (ifølge Hagerup)

Fædreland

6.      Analyser forskellen mellem Tyge Rothes inkluderende kosmopolitiske fædrelandsbegreb og Eiler Hagerups mere ekskluderende fødelandsbaserede fædreland s. 89-91.

Rothe mente at fædrelandskærlighed skulle være med til at samle nationen. Han ønskede at børn skulle undervises i hvordan de kunne tjene landet. Rothe var i mod fremmedhad, og var for indkaldelse af fremmede til den danske statstjeneste. Borgerdyd var det centrale begreb. ”Fædrelandet er der hvor jeg lever vel”

Hagerup så anderledes på fædrelandsbegrebet. Han mente at fædreland var lig med fødeland. Han kritiserede brugen af fremmede. På trods af Rothe og Hagerups forskellige holdninger til fædrelandsbegrebet, havde de et fælles ønske om at udbrede fædrelandskærligheden. Hagerup gik også ind for at dette krævede en økonomisk politik – bønderne ville ikke kunne identificere sig med fædrelandet og kongen, hvis de ikke selv fik politisk frihed og retten til selv at eje jord.

7.      Overvej i hvor høj grad disse forskellige opfattelser af fædrelandet nåede ud i befolkningen s. 91-92.

Det var Hagerups definition af fædrelandsbegrebet der endte med at sejre. Muligvis fordi, at hans måde at forstå begrebet på, er mere samlende for en nation. Han ønskede ikke fremmede i landet og han ønskede at borgerne skulle kunne identificere sig med kongen og fædrelandet igennem politik der var til deres fordel. Man underviste i skolerne om Store og Gode handlinger af Danskere. Man indførte ”Loven om indfødsretten”

Denne danskhedsfølelse udviklede sig dog langsomt negativt og selvhævdende med mottoer som ”Danmark for danskere”. 

Nationalisme

1.     Redegør for positive, negative og neutrale fortolkninger af ordet nationalisme s. 88.

-       Positiv: fredelig, selvforherligende. Kan eksisterer sammen med andre identiteter (lokale, regionale, religiøse)

Nationer består af befolkningsgrupper med fælles sprog og kultur, og at nationen er den bedste form for fællesskab mellem mennesker.

-       Negativ: ses som et negativt ladet udtryk om den måde, andre lader deres nationale identitet komme til udtryk.

-       Neutralt: faglitteratur à neutralt begreb, som har været anvendt siden 1774, hvor ordet nationalisme blev lanceret af den preussiske filosof J.G. Herder.

2.     Beskriv forskellen mellem politisk og kulturel nationalisme s. 92-93. Fremlæg eksempler på begge former.

-       Kulturel: sprogets centrale betydning for udviklingen af en nation. Sproget var bundet til folket og dets rige traditioner.

-       Politisk: selve ideen om folket, der havde ret til at styre sig selv. Nationen trådte i kongens sted som enheds- og samlingssymbol.

3.     Overvej hvorledes danskernes identitetsfølelse kan placeres i forhold til denne kategorisering?

-       I Danmark er der ingen forskel på begreberne indfødsret og statsborgerskab, der begge betegner det retlige forhold mellem en person og en stat. Et barn opnår indfødsret ved fødslen, hvis faderen eller moderen er dansk.

-       Grundtvig sammenkoblede kristendom og folkelighed samt national og religiøs identitet til forestillingen om en danskhed, der var præget af mod, fredsommelighed, beskedenhed, kvindelighed og troen på en gudgiven lykke.

Fædreland

4.     Analyser forskellen mellem Tyge Rothes inkluderende kosmopolitiske fædrelandsbegreb og Eiler Hagerups mere ekskluderende fødelandsbaserede fædreland s. 89-91.

a.     Tyge Rothes:

                                               i.     Mener fædrelandskærlighed kunne udbredes i samfundet gennem kreativ kulturpolitik.

1.     Når borgerne fik pligter af staten, ville de blive medansvarlige.

                                              ii.     Borgerdyd er et centralt begreb, hvorimod nationalitet og stand var mindre vigtigt.

                                            iii.     Rothe bifaldt indkaldelsen af fremmede til den danske statstjeneste og advarede mod fremmedhad.

b.     Eiler Hagerup (Norskfødt embedsmand, Brev om kærlighed til fædrenelandet):

                                               i.     Fædrelandet = fødeland.

                                              ii.     Afviste verdensborgerskabet, mente ikke fremmede skulle arbejde for hoffet eller statsadministrationen.

                                            iii.     Hagerup mente også man skulle udbrede fædrelandskærlighed, dog via økonomiske reformer.

                            iiii.   Mente bonden skulle eje land og have politisk frihed, så de kunne identificere sig med  fædrelandet og kongen.

Camilla, Monika, Mikkel & Karen. 

Nationalisme - Sarah, Benedikte, Hassanin og Sofie Amalie

Nationalisme

1.     Redegør for positive, negative og neutrale fortolkninger af ordet nationalisme s. 88.

-       National identitet er forestillingen om at der findes et fællesskab mellem borgerne i nationen

-       Man får en bevidsthed om andre nationale grupper, for at se hvad man ikke er.

-       Nationalisme bruges til hverdag som et negativt ladet udtryk. Som fagsprog bruges det som et neutralt ord. Man har aldrig været enig om nogen klar definition.

-       Man kan se på nationalisme på mange forskellige måder.

-       fredelig, selvforherligende, uforsonlig. 

-       Nationalisme er ikke i sig selv godt eller ondt det kan antage mange former

-       I hverdagssprog ser man nationalisme som noget der er i andre lande og stater – aldrig ved en selv.

2.     Beskriv forskellen mellem politisk og kulturel nationalisme s. 92-93. Fremlæg eksempler på begge former.

-       Forskellige historiske, politiske og kulturelle vilkår er med til at bestemme forskellige nationale identiteter.

-       Kulturel nationalisme i Tyskland: Der var mange forskellige mennesker, med forskellige kultur, sprog mm. De begyndte alle sammen at skulle lære tysk og dette blev udtryk for folkekarakteren og nøglen til hele kulturen.   

-       Tyskland: J.G Herder var tysk filosof som pegede på betydningen af sproget – det at alle skulle tale det samme sprog. Hans tankegang var fredelig og kulturel. Men senere i Tyskland blev denne kulturelle nationalisme lavede om til politisk nationalisme. J.G. Fichte(filosof) mente det tyske sprog var overlegent i forhold til andre sprog. Alle tysktalende borger skulle nu samles i en stat. Der var nu tale om en ekskluderende og fortrængende nationalisme.
.- Frankrig: Politisk nationalisme. En gruppe overtog styringen i landet. Det er statens insutitioner og fædrelandkærlighed der styrer det. 

3.     Overvej hvorledes danskernes identitetsfølelse kan placeres i forhold til denne kategorisering?

-       Den nationale identitets følelse er i Danmark fredeligt – meget kulturel. Samme sprog og traditioner (for det meste). Grundtvig: danskhed=mod, fredsommelighed, beskedenhed, kvindelighed og troen på gudgiven lykke.

Identitet

4.     Beskriv forskellige former for identiteter, national, politisk, social og kulturel.

-       identitet er først og fremmest noget som kendetegner en person fra en anden. Identitet er kan skabes hvis man f.eks. har en religiøs holdning eller bare går i noget bestemt tøj

-       National identitet: er forestillingen om at der findes et fælleskab mellem borgene uanset om religion, kultur osv.

5.     Hvilke identiteter er der koblet politiske eller territoriale krav til?

-       Den tyske og franske. Den tyske er klart en modsætning til den franske. Den franske var meget styret af forskellighed. Du kunne have forskellig sprog, kultur. I tyskland skulle  alle tale tysk ellers var man ikke en del af fælleskabet.

Fædreland

6.     Analyser forskellen mellem Tyge Rothes inkluderende kosmopolitiske fædrelandsbegreb og Eiler Hagerups mere ekskluderende fødelandsbaserede fædreland s. 89-91.

Tyge Rothe:

• Helstats-fædrelandet -> brug for en samlende ideologi i den multinationale og flersproglige stat (dansk-norsk-tysk).

• Aktiv kulturpolitik -> præster, lærer -> udbredes til hele samfundet. • Fædrelandet = det sted man lever og er en aktiv og patriotisk borger. • Borgerdyder hævet over nationalitet.

 • Imod fremmedhad -> alle er velkomne, hvis de er villige til at være gode borgere. 

Eiler Hagerup:

• Fædrelandet = fødelandet.

• Kritiserede brugen af fremmede i hoffet såvel som statsadministrationen og hæren. • Udbredelse af fædrelandskærlighed via ikke blot kulturpolitik men også økonomisk politik -> reformer for bondestanden-> politisk frihed og lov til at eje jord -> identifikation med fædrelandet.

 • Forpligtelser mellem borgere og regenten.

7.     Overvej i hvor høj grad disse forskellige opfattelser af fædrelandet nåede ud i befolkningen s. 91-92.

• Struensee -> tysk -> folket imod ham og hans tyskhed -> Hagerups form for fædrelandskærlighed -> danskhed blev centralt.

 • Sproget blev centralt for danskheden og fædrelandskærligheden -> udbredt gennem undervisningen i skolerne -> forsøgte at modvirke den norske identitetsfølelse via skolebøger.

• Tyskerfejden -> konfrontation mellem danske og tyske borgere i helstaten -> litterær strid -> kan tolkes som at den danske elite spillede på det danske folks følelser for at styrke sin magtposition i forhold til den tyske elite.

National identitet

Andreas, cecilie, Laura, Frederikke & Simone

Redegør for positive, negative og neutrale fortolkninger af ordet nationalisme s. 88.    
Den negative er den moderne version af udtrykket, og bruges om den måde andre lader deres nationale identitet komme til udtryk. Selvforherligende. Uforsonlig. I faglitteratur er det et neutralt udtryk, som blev lanceret 1774 af den preussiske filosof J.G. Herder. Det positive er ideen om, at der findes et fællesskab mellem borgerne i et land, på trods af at der kan være politiske, økonomiske og kulturelle forskelle. Fredelig. National identitet er specielt stærk i krisetider og tider med krig. Nationalisme er ikke i sig selv defineret som ond eller god, men kan tage mange former; Demokratisk, autoritære, liberale, anti-liberale, frigørende eller undertrykkende.

Beskriv forskellen mellem politisk og kulturel nationalisme s. 92-93. Fremlæg eksempler på begge former.

- Tyskland = etnisk og kulturel - Frankrig = elitært og politisk. Politisk: Den Franske revolution påvirkede Frankrig til at have politisk nationalisme → Fra at være en særlig folkegruppe, blev Frankrig et folk der havde ret til at styre sig selv → De havde ”overtaget” kongens arbejde som enheds- og samlingssymbol. → borgerne tilsluttede sig af sig selv til fælles loven, og det var hele grundlaget til for statsmagten. → i forhold til at Tyskland, var fankrig et land med mange forskellige sprog, og derfor var det svært at tale sammen når man samles. → det førte til at der var et lavt informationsniveau. Kulturelt: Udviklet under romantikken → sproget havde en særlig rolle, den beskrev folkekarakteren. Sproget spillede en stor rolle i det tyske samfund, det var bundet til folket og dets rige traditioner.

Beskriv forskellige former for identiteter, national, politisk, social og kulturel.

 Hvilke identiteter er der koblet politiske eller territoriale krav til?

4. Beskriv forskellige former for identiteter, national, politisk, social og kulturel. National identitet: Forestillingen om at der findes et fælleskab mellem borgerne i en nation på trods af politiske, økonomiske og kulturelle forskelle. Eksisterer sammen med andre identiteter. Bliver særligt intens i krigstider. Politisk identitet: Handler om hvilken politisk ideologi, eller hvilket parti du støtter. Tidligere var det meget mere fastlåst sådan at arbejdsklassen stemmede socialistisk og borgerskabet var mere liberalistisk, men i dag kan man selv vælge hvilken politisk identitet man ønsker. Social: Står over for national identitet. Da arbejderklassen blev dannet udviklede man en faglig international sammenslutning og folk blev tvunget til at ”vælge” mellem deres nations interesser og det de ønskede som social gruppe. Kulturel: 5. Hvilke identiteter er der koblet politiske eller territoriale krav til? Sjovt nok er den politiske identitet meget politisk og det samme var den sociale identitet i 1864. Den sociale identitet var på tidspunktet mere international da arbejdere i hele Europa stod sammen. National identitet var også til en vis grad begrænset til det land man hørte til, men man kunne godt bo i udlandet og stadig have sin nationale identitet intakt.

Analyser forskellen mellem Tyge Rothes inkluderende kosmopolitiske fædrelandsbegreb og Eiler Hagerups mere ekskluderende fødelandsbaserede fædreland s. 89-91.  

Tyge Rothes: Udgav bog om fædrelandskærlighed Helstatsfædrelandet som han her priste Han ville vise at fædrelandskærlighed gennem en aktiv kulturpolitik kunne udbredes til hele samfundet Lærer skulle undervise børn i at tjene deres fædreland Præsterne skulle forkynde fædrelandskærlighed fra prædikestolen Fædrelandet patriotiske selskaber understøttes For Tyge var fædrelandet det sted hvor man levede og virkede som god patriot og aktiv borger Eiler Hagerup Udgav bog "Brev om kærlighed til fædreneladet" i 1767. fædreland fremstod lige med fødelandet altså det sted hvor man var født og vokset op, og han afviste det verdensborgerbegreb som kom til udtryk i et af samtidens populærer mottoer: "fædrelandet er hvor jeg lever vel" Kritik af fremmede såvel ved hoffet som i statsadministrationen og hæren De ville begge gerne fremme udbredelsen af fædre landskærlighed til hele befolkningen, de krævede blot ikke kulturpolitik men også økonomisk politik med reformer. Bønderne skulle kunne identificerer sig selv med fædrelandet, måtte de have politisk frihed og lov til at eje jord. -gensidig forpligtelse mellem borgerne og regenten også begrebet "folk" toner frem. Det var hagerups fortolkning af fædrelandsbegrebet der endte med at sejre.

Overvej i hvor høj grad disse forskellige opfattelser af fædrelandet nåede ud i befolkningen s. 91-92.

·      Rothe ville Hagerup à ville fremme udbredelsen af fædrelandskærlighed til hele befolkningen à krævede ikke blot kulturpolitik, men også økonomisk politik med reformer for hele bondestanden à Hagerups fortolkning af fædrelandsbegrebet endte med at sejre.

·      Struense à enevældigt på vegne af kong Christian d. 7 à modsætningsforhold til hoffet og borgerlige kredse à gjorde begrebet danskhed til et kernepunkt, og danskhed blev defineret ud fra sproget à det danske sprog blev indført i administrationen og latinskolerne à sproget blev anset for den faktor der bestemte en persons identitet

·      Tyskerfejde 1789-1790à den første konfrontation mellem danske og tyske borgere i helstaten à Det var en litterær strid à tolkes som udtryk for den længe slumrende men nu vågnende danskhed à i provinsen dominerede bondestanden à den var kongetro à kun i begrænset grad udviklet national identitet