Nationalisme
1.
Redegør for positive, negative og neutrale
fortolkninger af ordet nationalisme s. 88.
I dagligdags
sproget er nationalisme ofte et negativt ladet ord om den måde andre lader
deres nationale identitet komme til udtryk. I faglitteraturens verden er det en
neutralt ladet udtryk, som har været anvendt siden 1774, hvor man først hørte
om det ny lanceret ord nationalisme af J.G Herder (preussisk filosof).
Forskerne brugerordet nationalisme som et positivt ord som en ideologi der
påstår at nationer består af befolkningsgrupper med fælles kultur og sprog og
at nationen er den bedste form for fællesskab mellem mennesker.
2.
Beskriv forskellen mellem politisk og kulturel
nationalisme s. 92-93. Fremlæg eksempler
på begge former.
Beskriv forskellen mellem
politisk og kulturel nationalisme s. 92-93. Fremlæg eksempler på begge former.
Politisk nationalisme: Nationen er selve ideen om folket, der har ret til at
styre sig selv. I ritualer og sange er nationens frie borgere hyldet, som dem
der gav staten legitimitet. Det er folkets frie tilslutning til fælles lov, som
er grundlaget for staten. I Frankrig er der politisk nationalisme. Det franske
nationsbegreb er elitært og politisk. Kulturel nationalisme: Når sproget får en
særlig rolle som nøgle til kulturen. Sproget er båndet til folket og
traditionerne. I Tyskland er der kulturel nationalisme. Det tyske nationsbegreb
er etnisk og kulturelt.
3.
Overvej
hvorledes danskernes identitetsfølelse kan placeres i forhold til denne
kategorisering?
Danskernes identitetsfølelse er en kombination
af kulturel- og politisk nationalisme.
Identitet
4.
Beskriv forskellige former for identiteter,
national, politisk, social og kulturel.
Den nationale identitet er
stærkere end den internationale. De nationale tilhørsforhold frem som en
realitet, mens det internationale endnu mest var en idé. Identiteten er med til
at skabe sammenhænge, både i hverdagen og i det samfund vi er en del af. Social
identitet beskriver den del af menneskeligheden man er en del af.
Arbejderbevægelsen var social identitet. Man fik en sammenhørighed og et
fællesskab. Politisk identitet er hvilke ideologier eller parti du går ind for.
Kulturel identitet omhandler hvilken kultur du stammer fra
5.
Hvilke
identiteter er der koblet politiske eller territoriale krav til?
Den nationale identitet er
tilkoblet territoriale krav – man skal være født i Danmark for at være dansker
(ifølge Hagerup)
Fædreland
6.
Analyser forskellen mellem Tyge Rothes inkluderende
kosmopolitiske fædrelandsbegreb og Eiler Hagerups mere ekskluderende
fødelandsbaserede fædreland s. 89-91.
Rothe mente at fædrelandskærlighed skulle
være med til at samle nationen. Han ønskede at børn skulle undervises i hvordan
de kunne tjene landet. Rothe var i mod fremmedhad, og var for indkaldelse af
fremmede til den danske statstjeneste. Borgerdyd var det centrale begreb. ”Fædrelandet
er der hvor jeg lever vel”
Hagerup så anderledes på
fædrelandsbegrebet. Han mente at fædreland var lig med fødeland. Han
kritiserede brugen af fremmede. På trods af Rothe og Hagerups forskellige
holdninger til fædrelandsbegrebet, havde de et fælles ønske om at udbrede
fædrelandskærligheden. Hagerup gik også ind for at dette krævede en økonomisk
politik – bønderne ville ikke kunne identificere sig med fædrelandet og kongen,
hvis de ikke selv fik politisk frihed og retten til selv at eje jord.
7.
Overvej i hvor høj grad disse forskellige
opfattelser af fædrelandet nåede ud i befolkningen s. 91-92.
Det var Hagerups definition af
fædrelandsbegrebet der endte med at sejre. Muligvis fordi, at hans måde at
forstå begrebet på, er mere samlende for en nation. Han ønskede ikke fremmede i
landet og han ønskede at borgerne skulle kunne identificere sig med kongen og
fædrelandet igennem politik der var til deres fordel. Man underviste i skolerne
om Store og Gode handlinger af Danskere. Man indførte ”Loven om indfødsretten”
Denne danskhedsfølelse udviklede sig dog
langsomt negativt og selvhævdende med mottoer som ”Danmark for danskere”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar