National identitet

Andreas, cecilie, Laura, Frederikke & Simone

Redegør for positive, negative og neutrale fortolkninger af ordet nationalisme s. 88.    
Den negative er den moderne version af udtrykket, og bruges om den måde andre lader deres nationale identitet komme til udtryk. Selvforherligende. Uforsonlig. I faglitteratur er det et neutralt udtryk, som blev lanceret 1774 af den preussiske filosof J.G. Herder. Det positive er ideen om, at der findes et fællesskab mellem borgerne i et land, på trods af at der kan være politiske, økonomiske og kulturelle forskelle. Fredelig. National identitet er specielt stærk i krisetider og tider med krig. Nationalisme er ikke i sig selv defineret som ond eller god, men kan tage mange former; Demokratisk, autoritære, liberale, anti-liberale, frigørende eller undertrykkende.

Beskriv forskellen mellem politisk og kulturel nationalisme s. 92-93. Fremlæg eksempler på begge former.

- Tyskland = etnisk og kulturel - Frankrig = elitært og politisk. Politisk: Den Franske revolution påvirkede Frankrig til at have politisk nationalisme → Fra at være en særlig folkegruppe, blev Frankrig et folk der havde ret til at styre sig selv → De havde ”overtaget” kongens arbejde som enheds- og samlingssymbol. → borgerne tilsluttede sig af sig selv til fælles loven, og det var hele grundlaget til for statsmagten. → i forhold til at Tyskland, var fankrig et land med mange forskellige sprog, og derfor var det svært at tale sammen når man samles. → det førte til at der var et lavt informationsniveau. Kulturelt: Udviklet under romantikken → sproget havde en særlig rolle, den beskrev folkekarakteren. Sproget spillede en stor rolle i det tyske samfund, det var bundet til folket og dets rige traditioner.

Beskriv forskellige former for identiteter, national, politisk, social og kulturel.

 Hvilke identiteter er der koblet politiske eller territoriale krav til?

4. Beskriv forskellige former for identiteter, national, politisk, social og kulturel. National identitet: Forestillingen om at der findes et fælleskab mellem borgerne i en nation på trods af politiske, økonomiske og kulturelle forskelle. Eksisterer sammen med andre identiteter. Bliver særligt intens i krigstider. Politisk identitet: Handler om hvilken politisk ideologi, eller hvilket parti du støtter. Tidligere var det meget mere fastlåst sådan at arbejdsklassen stemmede socialistisk og borgerskabet var mere liberalistisk, men i dag kan man selv vælge hvilken politisk identitet man ønsker. Social: Står over for national identitet. Da arbejderklassen blev dannet udviklede man en faglig international sammenslutning og folk blev tvunget til at ”vælge” mellem deres nations interesser og det de ønskede som social gruppe. Kulturel: 5. Hvilke identiteter er der koblet politiske eller territoriale krav til? Sjovt nok er den politiske identitet meget politisk og det samme var den sociale identitet i 1864. Den sociale identitet var på tidspunktet mere international da arbejdere i hele Europa stod sammen. National identitet var også til en vis grad begrænset til det land man hørte til, men man kunne godt bo i udlandet og stadig have sin nationale identitet intakt.

Analyser forskellen mellem Tyge Rothes inkluderende kosmopolitiske fædrelandsbegreb og Eiler Hagerups mere ekskluderende fødelandsbaserede fædreland s. 89-91.  

Tyge Rothes: Udgav bog om fædrelandskærlighed Helstatsfædrelandet som han her priste Han ville vise at fædrelandskærlighed gennem en aktiv kulturpolitik kunne udbredes til hele samfundet Lærer skulle undervise børn i at tjene deres fædreland Præsterne skulle forkynde fædrelandskærlighed fra prædikestolen Fædrelandet patriotiske selskaber understøttes For Tyge var fædrelandet det sted hvor man levede og virkede som god patriot og aktiv borger Eiler Hagerup Udgav bog "Brev om kærlighed til fædreneladet" i 1767. fædreland fremstod lige med fødelandet altså det sted hvor man var født og vokset op, og han afviste det verdensborgerbegreb som kom til udtryk i et af samtidens populærer mottoer: "fædrelandet er hvor jeg lever vel" Kritik af fremmede såvel ved hoffet som i statsadministrationen og hæren De ville begge gerne fremme udbredelsen af fædre landskærlighed til hele befolkningen, de krævede blot ikke kulturpolitik men også økonomisk politik med reformer. Bønderne skulle kunne identificerer sig selv med fædrelandet, måtte de have politisk frihed og lov til at eje jord. -gensidig forpligtelse mellem borgerne og regenten også begrebet "folk" toner frem. Det var hagerups fortolkning af fædrelandsbegrebet der endte med at sejre.

Overvej i hvor høj grad disse forskellige opfattelser af fædrelandet nåede ud i befolkningen s. 91-92.

·      Rothe ville Hagerup à ville fremme udbredelsen af fædrelandskærlighed til hele befolkningen à krævede ikke blot kulturpolitik, men også økonomisk politik med reformer for hele bondestanden à Hagerups fortolkning af fædrelandsbegrebet endte med at sejre.

·      Struense à enevældigt på vegne af kong Christian d. 7 à modsætningsforhold til hoffet og borgerlige kredse à gjorde begrebet danskhed til et kernepunkt, og danskhed blev defineret ud fra sproget à det danske sprog blev indført i administrationen og latinskolerne à sproget blev anset for den faktor der bestemte en persons identitet

·      Tyskerfejde 1789-1790à den første konfrontation mellem danske og tyske borgere i helstaten à Det var en litterær strid à tolkes som udtryk for den længe slumrende men nu vågnende danskhed à i provinsen dominerede bondestanden à den var kongetro à kun i begrænset grad udviklet national identitet