Nationalisme - Sarah, Benedikte, Hassanin og Sofie Amalie

Nationalisme

1.     Redegør for positive, negative og neutrale fortolkninger af ordet nationalisme s. 88.

-       National identitet er forestillingen om at der findes et fællesskab mellem borgerne i nationen

-       Man får en bevidsthed om andre nationale grupper, for at se hvad man ikke er.

-       Nationalisme bruges til hverdag som et negativt ladet udtryk. Som fagsprog bruges det som et neutralt ord. Man har aldrig været enig om nogen klar definition.

-       Man kan se på nationalisme på mange forskellige måder.

-       fredelig, selvforherligende, uforsonlig. 

-       Nationalisme er ikke i sig selv godt eller ondt det kan antage mange former

-       I hverdagssprog ser man nationalisme som noget der er i andre lande og stater – aldrig ved en selv.

2.     Beskriv forskellen mellem politisk og kulturel nationalisme s. 92-93. Fremlæg eksempler på begge former.

-       Forskellige historiske, politiske og kulturelle vilkår er med til at bestemme forskellige nationale identiteter.

-       Kulturel nationalisme i Tyskland: Der var mange forskellige mennesker, med forskellige kultur, sprog mm. De begyndte alle sammen at skulle lære tysk og dette blev udtryk for folkekarakteren og nøglen til hele kulturen.   

-       Tyskland: J.G Herder var tysk filosof som pegede på betydningen af sproget – det at alle skulle tale det samme sprog. Hans tankegang var fredelig og kulturel. Men senere i Tyskland blev denne kulturelle nationalisme lavede om til politisk nationalisme. J.G. Fichte(filosof) mente det tyske sprog var overlegent i forhold til andre sprog. Alle tysktalende borger skulle nu samles i en stat. Der var nu tale om en ekskluderende og fortrængende nationalisme.
.- Frankrig: Politisk nationalisme. En gruppe overtog styringen i landet. Det er statens insutitioner og fædrelandkærlighed der styrer det. 

3.     Overvej hvorledes danskernes identitetsfølelse kan placeres i forhold til denne kategorisering?

-       Den nationale identitets følelse er i Danmark fredeligt – meget kulturel. Samme sprog og traditioner (for det meste). Grundtvig: danskhed=mod, fredsommelighed, beskedenhed, kvindelighed og troen på gudgiven lykke.

Identitet

4.     Beskriv forskellige former for identiteter, national, politisk, social og kulturel.

-       identitet er først og fremmest noget som kendetegner en person fra en anden. Identitet er kan skabes hvis man f.eks. har en religiøs holdning eller bare går i noget bestemt tøj

-       National identitet: er forestillingen om at der findes et fælleskab mellem borgene uanset om religion, kultur osv.

5.     Hvilke identiteter er der koblet politiske eller territoriale krav til?

-       Den tyske og franske. Den tyske er klart en modsætning til den franske. Den franske var meget styret af forskellighed. Du kunne have forskellig sprog, kultur. I tyskland skulle  alle tale tysk ellers var man ikke en del af fælleskabet.

Fædreland

6.     Analyser forskellen mellem Tyge Rothes inkluderende kosmopolitiske fædrelandsbegreb og Eiler Hagerups mere ekskluderende fødelandsbaserede fædreland s. 89-91.

Tyge Rothe:

• Helstats-fædrelandet -> brug for en samlende ideologi i den multinationale og flersproglige stat (dansk-norsk-tysk).

• Aktiv kulturpolitik -> præster, lærer -> udbredes til hele samfundet. • Fædrelandet = det sted man lever og er en aktiv og patriotisk borger. • Borgerdyder hævet over nationalitet.

 • Imod fremmedhad -> alle er velkomne, hvis de er villige til at være gode borgere. 

Eiler Hagerup:

• Fædrelandet = fødelandet.

• Kritiserede brugen af fremmede i hoffet såvel som statsadministrationen og hæren. • Udbredelse af fædrelandskærlighed via ikke blot kulturpolitik men også økonomisk politik -> reformer for bondestanden-> politisk frihed og lov til at eje jord -> identifikation med fædrelandet.

 • Forpligtelser mellem borgere og regenten.

7.     Overvej i hvor høj grad disse forskellige opfattelser af fædrelandet nåede ud i befolkningen s. 91-92.

• Struensee -> tysk -> folket imod ham og hans tyskhed -> Hagerups form for fædrelandskærlighed -> danskhed blev centralt.

 • Sproget blev centralt for danskheden og fædrelandskærligheden -> udbredt gennem undervisningen i skolerne -> forsøgte at modvirke den norske identitetsfølelse via skolebøger.

• Tyskerfejden -> konfrontation mellem danske og tyske borgere i helstaten -> litterær strid -> kan tolkes som at den danske elite spillede på det danske folks følelser for at styrke sin magtposition i forhold til den tyske elite.