Nationalisme

1.     Redegør for positive, negative og neutrale fortolkninger af ordet nationalisme s. 88.

-       Positiv: fredelig, selvforherligende. Kan eksisterer sammen med andre identiteter (lokale, regionale, religiøse)

Nationer består af befolkningsgrupper med fælles sprog og kultur, og at nationen er den bedste form for fællesskab mellem mennesker.

-       Negativ: ses som et negativt ladet udtryk om den måde, andre lader deres nationale identitet komme til udtryk.

-       Neutralt: faglitteratur à neutralt begreb, som har været anvendt siden 1774, hvor ordet nationalisme blev lanceret af den preussiske filosof J.G. Herder.

2.     Beskriv forskellen mellem politisk og kulturel nationalisme s. 92-93. Fremlæg eksempler på begge former.

-       Kulturel: sprogets centrale betydning for udviklingen af en nation. Sproget var bundet til folket og dets rige traditioner.

-       Politisk: selve ideen om folket, der havde ret til at styre sig selv. Nationen trådte i kongens sted som enheds- og samlingssymbol.

3.     Overvej hvorledes danskernes identitetsfølelse kan placeres i forhold til denne kategorisering?

-       I Danmark er der ingen forskel på begreberne indfødsret og statsborgerskab, der begge betegner det retlige forhold mellem en person og en stat. Et barn opnår indfødsret ved fødslen, hvis faderen eller moderen er dansk.

-       Grundtvig sammenkoblede kristendom og folkelighed samt national og religiøs identitet til forestillingen om en danskhed, der var præget af mod, fredsommelighed, beskedenhed, kvindelighed og troen på en gudgiven lykke.

Fædreland

4.     Analyser forskellen mellem Tyge Rothes inkluderende kosmopolitiske fædrelandsbegreb og Eiler Hagerups mere ekskluderende fødelandsbaserede fædreland s. 89-91.

a.     Tyge Rothes:

                                               i.     Mener fædrelandskærlighed kunne udbredes i samfundet gennem kreativ kulturpolitik.

1.     Når borgerne fik pligter af staten, ville de blive medansvarlige.

                                              ii.     Borgerdyd er et centralt begreb, hvorimod nationalitet og stand var mindre vigtigt.

                                            iii.     Rothe bifaldt indkaldelsen af fremmede til den danske statstjeneste og advarede mod fremmedhad.

b.     Eiler Hagerup (Norskfødt embedsmand, Brev om kærlighed til fædrenelandet):

                                               i.     Fædrelandet = fødeland.

                                              ii.     Afviste verdensborgerskabet, mente ikke fremmede skulle arbejde for hoffet eller statsadministrationen.

                                            iii.     Hagerup mente også man skulle udbrede fædrelandskærlighed, dog via økonomiske reformer.

                            iiii.   Mente bonden skulle eje land og have politisk frihed, så de kunne identificere sig med  fædrelandet og kongen.

Camilla, Monika, Mikkel & Karen.